Metropolens Museer

Lyst til kunst? Ikke alle er glad for at gå på museum og se på gamle malerier, men i Paris er det næsten uundgåeligt. Og byen byder da også på nogle af verdens bedste kunstmuseer. Selvfølgelig kan man bruge en hel ferie på kunst, men hvis man også vil nå andet i hovedstaden må man vælge. Her er mine personlige favoritter:

Musée d’Orsay

Museet ligger i den tidligere Gare d’Orsay – banegården, der blev bygget til verdensudstillingen i 1900 ved Seineflodens bred, lige overfor det berømte Louvre. I 1970’erne blev den gamle station ombygget til museum, men den ligner stadigvæk en banegård. Det buede glastag på den store hal giver en spektakulær belysning, og der hvor togene før i tiden stod på rad og række, huses i dag en storslået samling af kunst – skulpturer, tegninger, fotografier og selvfølgelig malerierne. Det mest imponerende er kollektionen af impressionister, hvor billeder fra Monet, Cézanne, Gauguin og mange andre verdensberømte værker hænger side om side. Nedenfor ses bl.a. Auguste Renoirs “Dance at Le Moulin de la Galette” og Van Goghs berømte selvportræt. To af de mest iøjnefaldende skulpturer er Pompons Isbjørn og den beslutsomme bueskytte Herkules. Den store banegårdsur hænger stadigvæk i hallen, to yderligere ure pryder nordfacaden. Fra impressionistsamlingen kan man se igennem urskiverne og får en flot udsigt til Sacre Coeur kirken.

Musée de l’Orangerie

Har man en forkærlighed for Monets åkander er det lille Musée de l’Orangerie et must! Og glem alt om billige Monet plakater der hænger på frokoststuens væg. Det her er “the real thing”. Orangeriet ligger i Tuilerihaven ved den modsatte bred af Seinen, lige overfor Orsay museet. Det rummer også den omfattende Walter og Guillaume kollektion med værker fra bl.a. Matisse og Picasso, men for mig er det de otte malerier fra Monet, som er mest imponerende. Nogle af billederne i de to ovale rum er over 12 meter bredde, farverne og lyset er fantastisk, og det gør et stort indtryk at se de mange forskellige stemninger Monet fik fanget på lærredet. Det er impressionisme når den er bedst, og den skal opleves på stedet. Fotografierne her yder de ægte malerier slet ingen retfærdighed.

Louvre

I hvert fald en gang i livet skal man besøge Louvremuseet, også hvis det kun er for at se Mona Lisa. Men Louvre er så meget mere end da Vincis mesterværk. 10 millioner besøgende om året tager ikke fejl – Louvre er storslået, både arkitekturen og kunsten. Museets størrelse kræver dog at man enten har god tid eller at man er meget målrettet og har sat sig ind i hvad man gerne vil se – ellers kan man hurtigt fare vildt. Allerede Louvres indgangsparti imponerer. Den store glaspyramide, som er kendt fra Dan Brown filmen “Da Vinci mysteriet”, markerer hovedindgangen til de forskellige samlinger. Få meter derfra finder man dens modstykke, den omvendte pyramide. Man lægger dog kun mærke til den, når man befinder sig under jorden, i den passage der forbinder museet med den store underjordiske shopping-mall Carrousel du Louvre.

Samlingerne er enestående og overvældende. Om det er 40 kvm store hyldestmalerier til Napoleon eller Hamurabis snart 4000 år gamle kodeks, væggene spækket med Raphael, Rembrandt og Rubens eller primitiv kunst fra oprindelige folkeslag i Canada. I Louvre finder man det hele.

Og så er der La Gioconda, Da Vinci’s Mona Lisa. Uden tvivl et mesterværk, men på Louvre kun et blandt mange. Alligevel har det forholdsvis lille maleri (77 x 53 cm) sit helt eget væg, enorme sikkerhedsforanstaltninger og en konstant lang kø af besøgende foran sig. Medbring god tid hvis du vil se damen tæt på – og sikkerhedsvagterne skal nok sørge for at du ikke få sneget dig til et hurtigt billede med mobilen fra siden. Det er nemlig strengt forbudt! Billedet nedenfor viser hvor mange besøgende der var en onsdag aften i februar kl. 21, uden for skolernes ferie. Så kan man selv regne ud hvor mange besøgende der er om sommeren.